Den lækre ALF flet lampe er håndflettet på Bali. Vi har navngivet de charmerende lamper for ‘ALF’, fordi modellerne er formede som Alfe hatte :). Lampernes højde samt brede udmundning forneden gør dem særligt velegnede til lys over spisebordet, køkkenbordet, stuebordet og arbejdsbordet.
Lampernes åbne fletstruktur giver lampen et ‘let’ og luftigt udseende, så du skal ikke være bange for at tage en lampe i en størrelse større end du normalt ville gøre eller at hænge 2 lamper op ved siden af hinanden. Næsten som en skulptur vil flettet kaste et varmt skær og smukt mønster ud over loft og vægge.
Hvis du har et langt køkkenbord er det smukt at hænge 2 af de små eller mellemstore ALF lamper ved siden af hinanden for dobbelt charme og mere lys. Har du et stort eller et rundt spisebord er 1 stor pendel også smuk, men så vil vi anbefale, at du bruger den mellemste eller helt store størrelse, så lampen ikke ser for lille ud. ALF lamperne er også smukke som loftslamper, hvor du kan hænge dem enkeltvist eller i grupper. Hvis du er heldig at have højt til loftet, kan du hænge dem midt i rummet, men ellers egner lampernes højde sig bedst som hyggebelysning i et hjørne – eller som nævnt over et bord.
Lamperne er håndflettet af lokale kvinder på Bali i det samme smukke flet, som de store KYLLINGE lamper, der oprindeligt bruges som bur til høns og haner på den magiske ø. Workshoppen med lampeflet drives af en lokal, driftig kvinde, der sammen med hendes familie og et lille team af medarbejdere fletter hver eneste lampe i hånden efter gamle balinesiske traditioner. Giv dit hjem en varm og autentisk energi med en skøn lampe, der passer godt ind i den moderne indretning. Du støtter samtidig op om de gamle håndværkstraditioner og de lokale familiers levebrød.
BEMÆRK: Elfatning, ledning og pære medfølger ikke men kan købes separet.