Gulvmåtte - Zanafi 100 x 65 cm
STØRRELSE: L 100 cm x B 65 cm. Målene er cirkamål.
MATERIALE: 100% rent uld fra sorte og hvide får. Ulden er kartet fra fåreflokkene i Atlasbjergene, Marokko i de varme sommerperioder
FARVE & DESIGN:
Zanafi tæppet er et kelim tæppe, der er vævet efter de gamle traditioner fra Zanafi stammebefolkningen, der igennem generationer har boet i Atlasbjergene i Marokko. Typisk for stammens traditioner er tæppet vævet i ren uld i 2 farver. Som en lille charmerende detalje har den kvindelige væver indvævet enkelte gule garn på et lille stykke af frynserne i den ene ende. Som alle Zanafi tæpper er tæppet vævet, så det kan vendes om og bruges på begge sider! Tæppet er vævet med de traditionelle geometriske rudemønstre, der typisk afspejler den kvindelige Zanafi vævers fortolkning af de bakkede Atlasbjerge, hvilket giver en lille 3D effekt. Typiske for mange håndvævede Marokkanske tæpper er der kun håndknyttede frynser ved afslutningen i den ene ende.
ORIGIN: Håndvævet af en kvinde i Zanafi stammen i Atlasbjergene, Marokko.
- Zanafi stammerne har igennem århundrede håndvævet og håndknyttet smukke rustikke tæpper i fåreuld. Tæpperne er oftest vævet i 2 farver samt med det typiske geometriske Zanafi zig-zag mønster der afspejler væverens fortolkning af Atlasbjergene. På nogle tæpper ser man desuden aftegn af symboler og tegn fra Zanafi stammens kultur. Tæpperne bliver oprindeligt brugt som gulvtæpper i moskeer, i familiernes hjem samt som svøb i kolde bjergnætter til beskyttelse af stammemedlemmerne og deres kameler - samt de små tæpper som saddelunderlag. I dag er vævningen af tæpper tillige blevet en vigtig indtægtskilde for kvinderne samt øvrige handlende i Marokko.
- Det smukke tæppe er fundet i samarbejde med en dygtig og respekteret tæppeforhandler i Marrakesh, hvis familie igennem 2 generationer har specialiseret sig i at opkøbe tæpper, som er crafted af berber kvinderne i de gamle Marokkanske stammelandsbyer.
VEDLIGEHOLDELSE:
Fåreuld indeholder 'lanolin', der fra naturens side er meget modstandsdygtigt overfor støv, snavs og vand. Gulvtæppet er derfor let at vedligeholde og kan støvsuges - men altid med moderat sugestyrke samt med børsterne slået fra sugehovedet for at undgå, at for meget uld løsnes.
- Et gammelt Marrokansk husråd ved ibrugtagning: Undgå støvsugning de første 3 måneder, indtil ulden har 'lagt sig' godt til rette. Om du vil følge dette råd er op til dig:)
- Ekstra støvfjerning i ny og næ: Vend eventuelt med jævne mellemrum tæppet om på gulvet, så det ligger med forsiden nedad. Lad tæppet ligge 2-3 dage i streg. På den måde drysser de sidste støvrester ud af tæppet.
- Rens i sneen: Et andet gammelt husråd er at lægge smukke, tykke tæpper ud i sneen (når vi ellers har sne i Danmark:)....igen med forsiden vendt ned i sneen. Sneen suger på magisk vis alt skidt og snavs fra tæppet uden at tæppet bliver gennemvådt.
- Vask om sommeren: Du kan fjerne de sidste støvrester ved at håndskylle tæppet i koldt vand og lade det tørre på terrassen i et lunt klima. Eventuelle pletter kan normalt fjernes med koldt vand.
- Pletter: Den naturlige lanolin vil hurtigt skye pletten af sig, hvis du gør det hurtigst muligt. Undgå at gnubbe for meget på pletten. Ved lidt vanskeligere pletter (f.eks. rødvin, chokolade mm) kan du bruge lidt uldsæbe på en klud - uden at gnide men blot skylle pletten med masser af vand. Ultimativt kan det ved kraftige pletter være nødvendigt at sende tæppet til rens hos en professionel.
Gulvmåtte - Zanafi 100 x 65 cm