TAK FOR EN SKØN SÆSON I SKAGEN 🙏

A
A

En impulsiv ide om at lave en POP-UP SHOP i Skagen i juli måned blev til et projekt der strakte sig frem til slutningen af efterårsferien. Fra igennem flere år at have besøgt Toppen af Danmark som turist ligesom så mange andre, har jeg for en sæson været en del af det lokale handelsliv. Og det har været en SKØN oplevelse fyldt med glade sommergæster, god energi og lidt ømmer fødder:).

Jeg har nydt at møde Skagen fra en anden side. Det var heldigt, at Karin ville udleje hendes gamle ravbutik på Strøget til mig – Sct. Laurentii Vej 60E. Først var tanken, det kun skulle være for Juli måned – så tog vi August med, dernæst udvidet med lange weekender i September og slutteligt også efterårsferien i uge 42:).

INDRETNING AF SHOPPEN PÅ EN NAT…..

Vi fik nøglen til lokalet, Lørdag aften den 27. juni kl. 18.00 – og med hjælp fra min søster, stylist Lene Eriksen og min mand Flemming, kunne vi åbne en NÆSTEN færdigindrettet shop søndag morgen kl. 10.00. Til STOR overraskelse for alle de forbipasserende, der i løbet af lørdagen havde passeret et tomt butikslokale:).

ET BOHO UNIVERS AF INTERIØR OG TASKER, CRAFTED MED HISTORIER OG SJÆL

Karin’s gamle lokale er ikke så stort, men det gjorde til gengæld stemningen meget intim og hyggelig. Og det eksisterende inventar med hylder, skuffer og skabe snedkereret i lyst træ gav en naturlig ‘boheme’ ramme for vores interiør produkter og python tasker, der alle er crafted og håndplukkede med historier og sjæl.

TAG MED PÅ EN VIRTUAL TOUR I MANIPURA LIVING’S POP-UP I SKAGEN 2020

GOD STEMNING I SKAGEN

Det har været en skøn og lidt vild oplevelse at være så længe i Skagen. Jeg har mødt SÅ mange dejlige og glade sommergæster, der har ‘POPPET’ forbi med god energi. Og vi er ikke mindst meget taknemmelige for den varme modtagelse, vi har fået af de lokale Skagboere, som er nogle af de rareste og mest hjælpsomme mennesker, vi længe har mødt.

Pigerne i de omkringliggende butikker (Vero Moda, Rumlepot børnetøj samt Tiger of Copenhagen) og jeg har hygget med en lille snak hver morgen, når vi satte varer ud på Strøget. Og vi har afsluttet dagen med en lille hilsen, når varerne blev stillet ind og butiksdørene blev lukket om aftenen.

Og så har vi (måske nærmere JEG:)) spist ALT for mange Kongesnitter og gammeldags chokoladekager med creme fra den lokale Rådhusbager – SMUMS. Og jeg er desuden blevet et kendt ansigt hos det søde personale på det lokale ‘Ristorante Firenze Pizzaria’ hvor jeg ofte hentede en lasagne eller risotto til aftensmad:).

Der har også været tid til hygge udenfor åbningstiderne med masser af gode stunder med Flemming og børnene. Derudover var jeg bl.a. så heldig at blive inviteret til fødselsdag på Bamsehusets Iscafé nede på det lille torv ved Anchers hus og slagter Munch på Oddevej. Her serverede Jonna og hendes dygtige personale den mest lækre hjemmelavede lagkage og varm chokolade med flødeskum, som jeg længe har smagt.

NYT SHOW ROOM & POP-UP SHOP ÅBNER I MIDDELFART ULTIMO NOVEMBER

Skagen shoppen er nu pakket ned og flyttet til vores base i Middelfart, hvor vi glæder os til at åbne en ny SHOP & SHOWROOM i forlængelse af vores private bolig, når det hele er klart ultimo november. Shoppen er åben torsdage, fredage og lørdage i de fleste uger og show room’et åbnes også øvrige dage efter aftale.

Tjek løbende åbningstiderne her på siden eller på ManipuraLiving.com.
Jeg håber, vi ses :).

Kærlige hilsner Anne-Marie ❤️ 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Main Menu x